![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Spider_web_20040725.jpg/640px-Spider_web_20040725.jpg&w=640&q=50)
Spindelvæv
From Wikipedia, the free encyclopedia
Spindelvæv produceres af edderkopper. Disse har spindevorter på bagkroppen, og ud af dyser på spindevorterne kommer de silketråde, der danner spindelvæv.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/Spider_web_20040725.jpg/640px-Spider_web_20040725.jpg)
Der findes mange forskellige spind, men de mest kendte er hjulspind og baldakinspind.
En edderkop kan spinde op til 6 forskellige slags silketråde. Hver spindevorte kan kun producere én slags tråd. Hver tråd har sin funktion: klæbrige tråde til net, ikke-klæbrige tråde til net, sikkerhedsline, silke til ægspind, til ammespind og til indpakning af bytte.
Når silken kommer ud fra edderkoppens spindevorter, er det blot en klistret væske, men væsken omdannes i udførselsgangen til fibroin, der er et uopløseligt protein. Når edderkoppen trækker i det med sine bageste ben, bliver det til en fin tråd. Jo hårdere edderkoppen trækker, des stærkere bliver tråden.
Ikke alle edderkopper laver net.