Sortehavsflåden
russisk flådeenhed / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sortehavsflåden (russisk: Черноморский флот, Tjernomorskij flot) er den russiske marines flåde i Sortehavet, Azovhavet og i Middelhavet.
Sortehavsflåden russisk: Черноморский флот Tjernomorskij flot | |
---|---|
Grundlagt | 13. maj 1783 |
Land | Det Russiske Kejserrige (1783–1918) Russiske SFSR (1918–1922) Sovjetunionen (1922–1991) Den Russiske Føderation (1991–i dag) |
Værn | Ruslands flåde |
Størrelse | 25.000 mand (herunder marineinfanteriet)[1] ca. 41-43 overfladeskibe 6-7 ubåde (2020)[2][3] |
Ledere | |
Nuværende leder | Vice-Admiral Viktor Sokolov[4][5]); dødsfaldet er dog ikke bekræftet pr. 25.9.2023 |
Kendte ledere | Grigorij Potemkin Adm. Fjodor Usjakov Adm. Aleksandr Mensjikov Adm. Yevgeni Alekseyev Adm. Alexander Kolchak Adm. Ivan Yumashev Adm. Filipp Oktyabrskiy Adm. Lev Vladimirsky Fleet Adm. Sergey Gorshkov Fleet Adm. Vladimir Kasatonov Adm. Vladimir Masorin |
Sortehavsflåden blev grundlagt den 13. maj 1783 af Grigorij Potemkin som en del af Den kejserlige russiske flåde. Ved kejserrigets sammenbrud sluttede de fleste af den russiske flådes fartøjer i Sortehavet sig til Den hvide hær under Pjotr Wrangel, der i forbindelse med den hvide hærs nederlag i borgerkrigen flygtede til Middelhavet. De resterende dele af Sortehavsflåden blev overtaget af Russiske SFSR og i 1922 af Sovjetunionen, hvor Sortehavsflåden blev en del af Sovjetunionens flåde. Ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev af Sortehavsflåden overtaget af Den Russiske Føderation, der også overtog størstedelen af flådens fortøjer.
Sortehavsflåden har sit hovedkvarter i Sevastopol på Krim. Udover hovedkvarteret i Sevastopol, administreres Sortehavsflåden fra forskellige steder nær Sortehavet og Azovhavet, herunder Krasnodar kraj, Rostov oblast og Krim. Pr. september 2023 er øverstkommanderende for Sortehavsflåden Vice-admiral Viktor Sokolov, der blev udnævnt efter afskedigelsen af Igor Osipov, der havde bestridt posten siden maj 2019.[4] Den 25. september 2023 meddelte Ukraine, at Sokolov var omkommet under et angreb på Sortehavsflådens hovedkvarter.[6]; dødsfaldet er dog ikke officielt bekræftet.