![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a3/Sor%25C3%25B8_Akademi1.jpg/640px-Sor%25C3%25B8_Akademi1.jpg&w=640&q=50)
Sorø
by på Midtsjælland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sorø ligger på Midtsjælland og har 8.400 indbyggere (2024)[1] i byen. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største. Den sydlige bydel hedder Frederiksberg med 4.053 indbyggere (2024)[1] og den nordlige Pedersborg. På Frederiksberg ligger Sorø station med jernbaneforbindelse mod øst og vest. Tidligere var der jernbane mod nord, Veddebanen, med bl.a. stop i Pedersborg.
Hurtige fakta Overblik, Land ...
Sorø | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() Sorø Akademi | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Motto | "Skolebyen Sorø" | ||||
Borgmester | Gert Jørgensen, C (fra 2014) ![]() | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Sorø Kommune | ||||
Grundlagt | 1100-tallet | ||||
Postnr. | 4180 | ||||
Demografi | |||||
Sorø by | 8.400[1] (2024) | ||||
Sorø med Frederiksberg | 12.453[1] (2024) | ||||
Kommunen | 30.478[1] (2024) | ||||
- Areal | 311,05 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.soroe.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Sorøs beliggenhed 55°26′N 11°33′Ø |
Luk
Sorø er regionshovedby i Region Sjælland. Byen befinder sig forholdsvis tæt på motorvej E20 og har således gode adgangsveje til hovedstaden (ca. 1 time). Der er 13 kilometer til Dianalund, 15 til Slagelse, 16 til Ringsted, 29 til Næstved, 33 til Korsør og 36 kilometer til Holbæk.
Byens indbyggere kaldes soranere.