Ø
landområde (mindre end et kontinent) omgivet af vand / From Wikipedia, the free encyclopedia
En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær. En lille ø kaldes for en holm eller småø.
- For alternative betydninger, se Ø (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ø)
Øer kan ses i havene, i oceaner, i søer eller i floder. Størrelsen varierer kraftigt fra små slam- og sandøer på få kvadratmeter til Grønland, som med sit areal på på 2.166.086 km², hvoraf 410.449 km² er isfrit, er Jordens største ø. Australien er større, men regnes for at være et kontinent.[kilde mangler]