Slaget ved Fýrisvellir
From Wikipedia, the free encyclopedia
Slaget ved Fýrisvellir var et slag, der blev udkæmpet i midten af 980'erne på sletten Fýrisvellir mellem Erik Sejrsæl og en invaderende hær. Forskere strides om, hvorvidt det var ved dagens Uppsala.[1] [2] Ifølge sagaerne blev denne styrke ledet af Eriks nevø Styrbjørn den Stærke: Erik vandt slaget, og fik dermed tilnavnet Sejrsæl.[3]
Slaget ved Fýrisvellir | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Efter slaget ved Fýrisvellir af Mårten Eskil Winge (1888). |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Den svenske leding | Jomsvikingerne Kongeriget Danmark? |
||||||
Ledere | |||||||
Erik Sejrsæl | Styrbjørn den Stærke Toke Gormsen? |
||||||
Styrke | |||||||
Tusinder | 5.000 krigere eller mere |
Slaget nævnes af Saxo Grammaticus i Gesta Danorum og i en række af de islandske sagaer, der dog alle er skrevet i middelalderen, inklusive Eyrbyggja saga, Knýtlinga saga og Hervarar saga. En beretning er fundet i en oldnordisk oversættelse af Oddr Snorrasons tabte latinske beretning om den norske kong Olaf Tryggvason, kendt som Odd munks saga om Olav Tryggvason, og en mere detaljeret beretning i den korte historie Styrbjarnar þáttr Svíakappa, der er inkluderet i fortællingen om kong Olav den Hellige kaldet Flateyjarbók; denne version inkluderer skjaldevers inklusive to lausavísur af Þórvaldr Hjaltason, der beretter om slaget. Der er sandsynligvis også referencer til slaget på flere runesten, hvoraf tre findes i Skåne (Hällestadstenen DR 295, Sjørupstenen, og Karlevistenen) samt Års-stenen i Himmerland.
Det er blevet debatteret om slaget virkelig har fundet sted, samt dets lokation. Der er dog primærkilder, som støtter den historiske autenticitet.[4]