Skúvoy (bygd)
bygd på Skúvoy, Færøerne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Skúvoy er den eneste bygd på øen Skúvoy i Færøerne. Skúvoy er administrationscenter for Skúvoyar kommuna og havde i 2013 et indbyggertal på 35. Bygden har en lille skole, en købmand og en kirke, hvori der i tårnet hænger en klokke skænket af A.P. Møller. Bygden ligger på øens østside med et kajanlæg for rutetrafik og en lille havn for småbåde, der bliver trukket på land om vinteren for at beskytte dem mod stormens hærgen. Der er ingen biler, men dog små traktorer, der bruges til at køre varer op fra landingspladsen til bygden.