Sigøjnere
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sigøjnere (ældre betegnelse tatere) er en bred samlebetegnelse på flere beslægtede folkeslag, der findes i alle seks befolkede verdensdele, nogle af dem har været eller er nomader/nomadiske. Deres etniske oprindelse er omstridt og ukendt, men det menes at nogle af dem stammer fra det nordlige Indien, hvor de udvandrede 800-1300tallet, eftersom nogle af dem taler det indoariske sprog romani.[1] Betegnelsen sigøjner er afledt af tysk zigeuner. Flest sigøjnere menes at leve i Europa, hvor der lever omkring 5-6 mio., hvilket er omkring halvdelen af alle sigøjnere, men de er også udbredte i lande som USA og Brasilien.
Begrebet sigøjnere benyttes primært af omverdenen, selv foretrækker de fleste af dem deres egne etniske betegnelser. Begrebet sigøjner kan opfattes stigmatiserende og som en etnisk stereotyp og sigøjnere udnævnes ofte som syndebukke, fx under 2. verdenskrig hvor omkring 500.000 døde i koncentrationslejre. Nogle af de roma-beslægtede folkeslag kalder dog sig selv for sigøjnere og foretrækker denne betegnelse.
Kendte folkeslag der til tider kaldes sigøjnere omfatter: Romaer, sintier, manousher, romanichaler og kaléer. Den største etniske gruppe er romaer.