Thailand
From Wikipedia, the free encyclopedia
Thailand (thai: ประเทศไทย), officielt Kongeriget Thailand (thai: ราชอาณาจักรไทย), tidligere kaldet Siam, er et kongerige i Sydøstasien. Det grænser til Myanmar (tidligere Burma), Laos, Cambodja og strækker sig også ned ad Malaccahalvøen til Malaysia. Medlem af ASEAN.
Kongeriget Thailand | |
---|---|
Thailands placering (grøn) | |
Hovedstad og største by | Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok) 13°45′N 100°29′Ø |
Officielle sprog | Thai[1] |
Talte sprog | Isaan (Lao) Kam Mueang Pak Tai |
Etnicitet | |
Demonym | thailænder thai siameser (sjældent)[7] |
Regeringsform | Unitar parlamentarisk konstitutionelt monarki |
• Konge | Maha Vajiralongkorn[8] Rama X |
• Premierminister | Srettha Thavisin |
Lovgivende forsamling | Nationale lovgivende forsamling |
Statsdannelse | |
• Kongeriget Sukhothai | 1238–1448 |
• Kongeriget Ayutthaya | 1351–1767 |
• Kongeriget Thonburi | 1768–1782 |
6. april 1782 | |
• Konstitutionelt monarki | 24. juni 1932 |
• Nuværende forfatning | 6. april 2017[9] |
Areal | |
• Total | 513.120 km2 (nr. 51) |
• Vand | 2.230 km2 |
0,4 (2.230 km2) | |
Geografi | |
• Kystlinjer | 3.219 km |
• Grænser | 4.863 km |
• Nabolande | Myanmar, Laos, Cambodja og Malaysia |
Topografi | |
• Højeste punkt | Doi Inthanon, 2.565 m.o.h. |
• Største sø | Songkhlasøen, 1.040 km2 |
• Længste floder | Chi-floden, 1.047 km Mekong |
• Største ø | Phuket, 576 km2 |
Befolkning | |
• Anslået 2019 | 69.300.000[10] (nr. 20) |
• Folketælling 2020 | 66.186.727[11] |
• Tæthed | 132,1/km2 (nr. 88) |
• Befolknings- tilvækst | +0,34 %[12] |
BNP (KKP) | Anslået 2019 |
• Total | 1,152 bio. USD[13] |
• Pr. indbygger | 20.474 USD[13] |
BNP (nominelt) | Anslået 2019 |
• Total | 409,724 mia. USD[13] |
• Pr. indbygger | 7.607 USD[13] |
Gini (2015) | 36[14] (medium) |
HDI (2014) | 0,765[15] (høj) (nr. 77) |
Valuta | Baht (฿) (THB ) |
Tidszone | UTC+7 (Indokinatid) |
Kører i | venstre side af vejen |
Kendings- bogstaver (bil) | T |
Luftfartøjs- registreringskode | HS |
Internetdomæne | .th .ไทย |
Telefonkode | +66 |
ISO 3166-kode | TH, THA, 764 |
Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret. I nyere tid har nationen formået at balancere mellem to supermagter, Kina og USA, med langvarige nære forbindelser til begge.[16]
Thailand er blevet et kendt turistmål – også for mange danskere – hvor turismen udgør op mod 20 procent af BNP med cirka 40 millioner turistankomster årligt, der var en fordobling i perioden 2011-2019. Thailand er klassificeret, som et land med øvre middelindkomstøkonomi, ifølge Verdensbanken (2021) og har overordnet gode makroøkonomiske balancer, herunder overskud på handelsbalancen og begrænset offentlig gældsætning. Thailand har en af Asiens største fiskeflåder og er den største eksportør af tunfisk på dåse, med en andel på 80 procent af verdensmarkedet. 10 procent af BNP udgøres af landbruget med blandt andet ris og sukker, for begge produkter er Thailand verdens næststørste eksportør. Industriproduktionen med blandt andet biler, tekstiler og elektronik, voksede fra syv procent af BNP i 1960'erne til i dag at udgøre omkring halvdelen af BNP.