Shiba
From Wikipedia, the free encyclopedia
Shiba (også kendt som Shiba inu) betyder "lille hund" på japansk og er en meget gammel race, der opstod i det bjergrige, japanske landskab. Shibalignende hundetyper har været kendt i over 3000 år, og rester af sådanne hunde er bl.a. fundet i ruiner fra omkring 500 år f. Kr. Shiba'en blev oprindeligt brugt som jagthund, men blev i forbindelse med importen af klassiske europæiske jagthunderacer krydset med disse for at skabe en ny type jagthund. Det blev over årene stadig sjældnere og sjældenere at støde på raceren shiba, og det fik en gruppe japanere til at påbegynde et seriøst redningsarbejde for at sikre racen fra at uddø. Racen fik sin standard i 1934 og blev i 1937 udnævnt til et såkaldt japansk "naturmonument", hvilket var med til at redde den nu så populære lille hund. 2. verdenskrig gjorde et stort indhug i racen, men den overlevede og er i dag én af Japans mest skattede hunderacer.
Shiba | |
---|---|
Dansk navn | Shiba inu, shiba-ken |
Hundetype | Spidshund |
Oprindelsesland/-område | Japan |
Brugsegenskaber | Brugshund/familiehund |
Forventet livslængde | 10-14 år |
Størrelse | lille/middel |
Højde | 37 - 45 cm |
Vægt | 8–15 kg |
Racen egner sig til | erfarne, aktive |
Gruppering | |
FCI | Gruppe 5, sektion 5 |
AKC | Non-sporting |
CKC | Non-sporting |
KC | Utility |
UKC | Northern Breeds |
Hunderacer |
Shiba'en er den mindste af spidshundene.