Schloss Tambach
From Wikipedia, the free encyclopedia
Schloss Tambach er et barok-slot beliggende ved Weitramsdorf i Landkreis Coburg i Oberfranken og har siden 1806 været i privateje af grevefamilien Ortenburg. Det ligger i delstaten Bayern ganske tæt på grænsen til Thüringen.
Der er offentlig adgang til den 50 ha store slotspark, som er indrettet som vildtreservat. I forbindelse hermed er indrettet et jagt- og fiskerimuseum og på modsat side Bundesstraße 303 er en 18-huls golfbane. I slotsgården afholdes sommerkoncerter og julemarked, men kun ved særlige lejligheder er der offentlig adgang til slotskirken og enkelte private gemakker.