Sandrandøje
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sandrandøjen (Hipparchia semele) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den er vidt udbredt i Europa og østpå i det vestlige og sydlige Rusland. Det er den største randøje i Danmark, hvor den findes langs hele den jyske vestkyst, på Djursland, langs sydkysten af Limfjorden, på Samsø og Læsø, på nordkysten af Sjælland og ved kysten på Bornholm. Sandrandøjen holder som navnet antyder til på sandede lokaliteter, heder, klitter, strandoverdrev eller klippeheder. Den holder af at sidde og sole sig på den bare jord og er her så godt kamufleret, at den er meget svær at få øje på. Man kan se sommerfuglen i perioden mellem 1. juli og midten af september.
Hurtige fakta Bevaringsstatus, Videnskabelig klassifikation ...
Sandrandøje | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
Familie | Nymphalidae (Takvingefamilien) |
Slægt | Hipparchia |
Art | H. semele |
Videnskabeligt artsnavn | |
Hipparchia semele Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Luk