Rumænien
sydøsteuropæisk stat nord for Bulgarien / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rumænien (rumænsk: România i[romɨˈni.a]) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa. Landet grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.[9]
Rumænien România (rumænsk) | |
---|---|
Rumæniens placering (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent (grøn og mørkegrå) | |
Hovedstad og største by | Bukarest 44°25′N 26°06′Ø |
Officielle sprog | Rumænsk[1] |
Anerkendte mindretalsprog[2] | |
Etnicitet (2011[3]) | |
Demonym | rumæner |
Regeringsform | Unitær semi-præsidentiel republik |
Klaus Johannis (fra 2014) | |
Marcel Ciolacu (fra 2023) | |
Lovgivende forsamling | Parlament |
• Overhus | Senat |
• Underhus | Deputeretkammer |
Dannelse | |
168 f.Kr. | |
106 | |
275 – 10. århundrede | |
• Første rumænske styreformer | 10. århundrede – 1330 |
1330 | |
1346 | |
• Fyrstendømmet Transsylvanien | 1570 |
• Første union under Michael den Tapre | 1600 |
• Forenede Fyrstendømmera | 24. januar 1859 |
9. maj 1877 / 1878b | |
14. marts 1881 | |
• Storunionc | 1. december 1918d |
Optaget i EU | 1. januar 2007 |
Areal | |
• Total | 238.397 km2 (nr. 81) |
3 | |
Geografi | |
• Kystlinjer | 225 km |
• Grænser | 2.844 km |
• Nabolande | Ukraine, Moldova, Bulgarien, Serbien, Ungarn |
Topografi | |
• Højeste punkt | Moldoveanu, 2.544 m.o.h. |
• Længste floder | Donau, 2.860 km Olt (løber kun i Rumænien), 615 km |
Befolkning | |
• Anslået 2017 | 19.638.000 [4] (nr. 59) |
• Folketælling 2011 | 20.121.641[3] (nr. 58) |
• Tæthed | 84,4/km2 (nr. 117) |
• Befolknings- tilvækst | -0,32 % per år (2016)[5] |
BNP (KKP) | Anslået 2017 |
• Total | 470,312 mia. USD[6] (nr. 42) |
• Pr. indbygger | 23.958 USD (nr. 61) |
BNP (nominelt) | Anslået 2017 |
• Total | 197,004 mia. USD[6] (nr. 49) |
• Pr. indbygger | 10.097 USD (nr. 67) |
Gini (2013) | 34[7] (medium) |
HDI (2015) | 0,802[8] (meget høj) (nr. 50) |
Valuta | Leu (RON ) |
Tidszone | UTC+2 (EET) |
UTC+3 (EEST) | |
Datoformat | dd.mm.åååå (AD) |
Kører i | højre side af vejen |
Kendings- bogstaver (bil) | RO |
Luftfartøjs- registreringskode | YR |
Internetdomæne | .roe |
Telefonkode | +40 |
Skytshelgen | Apostlen Andreas |
ISO 3166-kode | RO, ROU, 642 |
Foregående stat | |
1947–1989 | |
|
Floden Donau, Europas næstlængste flod, strækker sig fra Tyskland i sydøstlig retning 2.857 km, hvor den løber gennem ti lande før den tømmes i Rumæniens Donaudelta. Karpaterbjergkæden, som krydser Rumænien fra nord til sydvest, markeres ved et af de højeste punkter, Moldoveanu, der er 2.544 meter.[10]
Det moderne Rumænien voksede ud af territorierne i den antikke romerske provins Dacia, og blev dannet i 1859 gennem en personalunion, ofte kaldet De Forenede Fyrstendømmer, mellem de to Donaufyrstendømmer Moldavien og Valakiet. Den nye stat, der officielt blev døbt Rumænien i 1866, blev uafhængig fra det Osmanniske Rige i 1877. Ved enden på første verdenskrig forenedes Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien med det suveræne kongerige Rumænien. Under anden verdenskrig var Rumænien allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen, og kæmpede på Aksemagternes side frem til 1944, da landet i stedet gik over til De Allierede og efterfølgende blev besat af den Røde Hær. Rumænien mistede under krigen flere territorier, hvoraf Nordtranssylvanien blev returneret til landet efter krigens afslutning. Efter krigen blev Rumænien omdannet til den Socialistiske Republik Rumænien og blev medlem af Warszawapagten. Efter den rumænske revolution i 1989 begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk markedsøkonomi.
Efter en hastig økonomisk vækst i årene 2001-2008 og i 2017 har Rumænien i dag en økonomi, der hovedsageligt er baseret på tjenesteydelser, og er en producent og nettoeksportør af maskiner og elektrisk energi via firmaer såsom Automobile Dacia og OMV Petrom. Landet har været medlem af NATO siden 2004, og en del af EU siden 2007. Et stort flertal af befolkningen identificerer sig som østligt-ortodokse kristne og taler rumænsk, et af de romanske sprog, der nedstammer fra det vulgærlatin, der blev benyttet af Romerrigets soldater.