![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Shuttle-Mir_Patch_%2528Large%2529.jpg/640px-Shuttle-Mir_Patch_%2528Large%2529.jpg&w=640&q=50)
Rumfærge-Mir-programmet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rumfærge–Mir-programmet (Shuttle–Mir Program) var et rumprogram i samarbejde mellem Rusland og USA, der involverede amerikanske rumfærgeflyvninger til den russiske rumstation Mir (rumstation), russiske kosmonauter på rumfærgerne og amerikanske astronauter, der deltog i langvarige ekspeditioner om bord på Mir.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/84/Shuttle-Mir_Patch_%28Large%29.jpg/640px-Shuttle-Mir_Patch_%28Large%29.jpg)
Programmet, der nogle gange kaldes Fase Et (Phase One), var tænkt som en chance for USA til at lære af russernes erfaring med langvarige ophold i rummet, og til at forme en samarbejdsånd mellem de to nationer og deres respektive rumfartsorganisationer NASA og RKA. Programmet skulle bane vejen for flere samarbejdsprojekter i rummet, specifikt Fase To i projektet, bygningen af Den Internationale Rumstation. Projektet, der blev offentliggjort i 1993 og med sin første mission i 1994, fortsatte indtil sin planlagte afslutning i 1998 og bestod af elleve rumfærgemissioner, en delt Sojuzflyvning og næsten 1.000 dage i rummet for amerikanske astronauter fordelt over syv ekspeditioner.
Under fire-årsprogrammet udførtes mange ting for første gang i rumflyvningens historie, blandt andet den første amerikanske astronaut, der blev opsendt i en Sojuz-kapsel, det største rumskib, der havde fløjet i rummet på sin tid, og den første amerikanske rumvandring i en russisk Orlan-rumdragt.
Programmet var dog forfulgt af mange bekymringer, især angående sikkerheden om bord på Mir efter en brand og en kollision om bord på stationen, finansielle problemer i den russiske rumfartsorganisation og bekymringer fra astronauterne om programmets administratorers attitude. Ikke desto mindre indhentede man en stor mængde forskning, ekspertise i rumstationsopbygning og viden om arbejde i delte projekter fra programmet, der tillod konstruktionen af den Internationale Rumstation at forløbe langt mere glat end man ellers kunne have forventet.