Romanche-dalen
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Romanche-dalen (fransk: Vallée de la Romanche) er en dal langs Romanche-floden i de franske alper i Isere-departementet (Auvergne-Rhône-Alpes regionen) i Frankrig. Vejen fra Grenoble til Briançon over passet Col du Lautaret går gennem Romanche-dalen. Dalen ophører ved passet Col du Lautaret. På den anden side af bjerget løber floden La Guisane[1] gennem dalen af samme navn[2][3] ned mod Briançon.
Romanche-dalen | |
---|---|
Koordinater | 45°03′N 06°04′Ø |
Geografi | |
Land | Frankrig |
Område | Isere |
Bjergområde | Alperne |
Berømte skisportssteder som Alpe d'Huez, Les Deux Alpes[4] og La Grave[5] ligger i Romanche-dalen. Hovedbyen er Le Bourg-d'Oisans. Det 3.984 meter høje bjerg La Meije ligger i dalen over byen La Grave.[6] Dalen ligger i - og giver adgang til[7] - nationalparken Parc national des Écrins.[8]
Skiløb som turisme begyndte i Les Deux Alpes i 1946 og stedet har i 2018 omtrent 30.000 sengepladser til turister.[9] Les Deux Alpes rummer det største gletsjerskiløbsområde i Europa.[9] Skiområdet strækker sig så højt som 3.600 m.o.h.[9] Byen er anlagt med formålet skiturisme.[9] Byen ligger i 1.652 m.o.h.[10]
I La Grave begyndte skiløb som turisme i 1964, men tog fart i 1976 med opførelsen af en kabinelift op til 3.190 meters højde.[11] Skiterrænnet går så højt som 3.590 m.o.h.[11] Der er 1.264 sengepladser til turister i byen.[11]
I dalen findes Frankrigs (og blandt Europas) mest effektfulde[12] vandkraftværk - Grand’Maison med en effekt på 1.820 MW[13] fra i alt 12 vandturbiner.[14] Dæmningen, der er 140 meter[15] høj, opdæmmer en biflod til Romance-floden og ligger i 1.700[16] meters højde og har et vandfald på 930[17] meter. Den øverste del af dæmningskomplekset, det primære vandreservoir, ligger over byen Vaujany.[18] Dæmningskomplekset blev opført mellem 1978 og 1985.[15][19]1.900 mennesker arbejdede på projektet 5 måneder hvert år.[20][21] Produktion af elektricitet blev idriftsat i 1988.[22]
En stor del af Romanche-dalen er karakteristisk flad. Det skyldes, der i år 1191 til år 1219 var en stor oversvømmelse af dalen, hvor denne er flad som en søbund.[23][24] Søen var 10 meter dyb og opstået på grund af et stort stenskred, der opdæmmede floden Romanche.[25]
I dalen var der et stort antal nu lukkede miner.[26] Der blev fundet mineraler og quartz krystaller.[27] Forekomsterne blev blandt andet fundet på det bjerg, der i dag udgør skiområdet Alpe d'Huez.[28]
Udover Grand’Maison dæmningen findes i dalen dæmningen "Barrage du Chambon". Floden Romanche opdæmmes i Lac du Chambon.[29] Dæmningen Barrage du Chambon blev sat i drift i 1935.[30] Dæmningen er 136,7 meter høj.[31]
Flere bjergpas for vejtrafik går til Maurienne-dalen fra Romanche-dalen. Det er blandt andet passene:
Andre pas i dalen er:
Blandt bifloder, der løber ind floden Romanche i Romanche-dalen er:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.