From Wikipedia, the free encyclopedia
Robert Hjalmar Nobel (født 4. august 1829 i Stockholm, død 7. august 1896 i Getå) var en svensk erhvervsleder. Han var en del af Nobel-familien som ældste søn af Immanuel Nobel, d.y., og dennes hustru Caroline Andrietta Ahlsell. Han var bror til Ludvig, Alfred og Emil Nobel.
Robert Nobel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. august 1829 Maria Magdalena kirkesogn, Sverige |
Død | 7. august 1896 (67 år) Krokeks församling, Sverige |
Gravsted | Norra begravningsplatsen |
Far | Immanuel Nobel den yngre |
Mor | Caroline Andrietta Ahlsell |
Søskende | Alfred Nobel, Emil Oskar Nobel, Ludvig Nobel |
Ægtefælle | Paulina Sofia Karolina Lenngrén |
Børn | Ludvig Nobel, Tyra Elisabeth Nobel, Hjalmar Immanuel Nobel |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Iværksætter, økonom, forretningsperson, investor, kemiker, ingeniør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Efter at have afsluttet sin skolegang stod Robert Nobel til søs, og da han vendte hjem igen, trådte han ind i sin fars forretninger i Rusland. I 1840'erne arbejdede han flere år i faderens mekaniske værksteder. I 1860'erne anlagde han sin egen nitroglycerinfabrik ved Helsinki. Da russerne forbød dette, flyttede han fabrikationen til Vinterviken i Sverige. Her opholdt han sig, til han i 1871 rejste til Sankt Petersborg for at arbejde sammen med broderen Ludvig, der havde overtaget faderens og et andet værksted i byen.
På en forretningsrejse i det sydøstlige Rusland kom Nobel til Baku, hvor han blev opmærksom på oliekilderne i området. I 1873 oprettede han et oliefirma i byen og fik sin bror Ludvig interesseret i foretagendet, og et par år senere blev denne formelt involveret i firmaet. Ludvig skød betragtelige summer i olieforetagendet, og i 1878 dannede de to brødre sammen med lillebroderen Alfred selskabet Branobel (Bröderna Nobels Naftaindustri). I 1880 overlod Robert på grund af svigtende helbred ledelsen til Ludvig, og han vendte tilbage til Sverige for at søge helbredelse. Han opsøgte også flere helsebade rundt om i Europa, inden han i 1888 endegyldigt vendte tilbage til sit fødeland, hvor han slog sig ned i Getå.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.