![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Ris%25C3%25B8yhamn.jpg/640px-Ris%25C3%25B8yhamn.jpg&w=640&q=50)
Risøysundet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Risøysundet er en del af det sund som adskiller Andøy og Hinnøya i Nordland fylke i Norge. Risøysundet forbinder Andfjorden (som også er et sund) og Sortlandsundet . Sundet er lavvandet, og for at større både skulle kunne passere gennem det, er der gravet en sejlrende gennem det mest lavvandede område; Risøyrenden blev åbnet i 1922, og udvidet og nyåbnet i 2001.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f8/Ris%C3%B8yhamn.jpg/640px-Ris%C3%B8yhamn.jpg)
I syd går Risøysundet over i Sortlandsundet, med Gavlfjorden ude mod nordvest. I nord løber sundet ud i Andfjorden nord om Lovika.
Andøybroen krydser Risøysundet mellem Dragnes på Hinnøya og Risøyhamn på Andøya. Broen blev åbnet i 1974. Hurtigruten går gennem sundet, med anløb i Risøyhamn mellem Sortland og Harstad.
Den nordvestlige del af Risøysundet er fredet med navnet Risøysundet naturreservat.