Rigspræsident
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rigspræsident (tysk: Reichspräsident) var embedstitlen på statsoverhovedet i Det Tyske Rige i perioden 1919 til 1945.
Efter kejser Wilhelm 2.s abdicering og 1. verdenskrigs afslutning indførtes Weimarforfatningen, der omdannede Tyskland fra et kejserrige til en republik og oprettede embedet som rigspræsident. Rigspræsidenten havde, i hvert fald i teorien, ret vidtgående beføjelser.[1]