Rejsby Europæiske Efterskole
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rejsby Europæiske Efterskole er en samfundsfaglig og europæisk funderet efterskole med fokus på fællesskab, faglighed og at forme og danne unge mennesker til at begå sig i en globaliseret verden. Skolen er beliggende i Jylland med undervisning i fem fremmedsprog, fag på gymnasie-niveau, tre rejser og en bred vifte af valgfag.
Rejsby Europæiske Efterskole | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Rejsby, Danmark |
Grundlagt | 1994; 30 år siden (1994) |
Forstander | Karsten Friis |
Elever | 147 (2019) |
Eksterne henvisninger | |
www.rejsby-efterskole.dk | |
CVR-nummer | 17825046 |
Oversigtskort | |
Rejsby Europæiske Efterskole blev oprettet i 1994 af Thorkild og Ragna B. Hansen. De overtog den gamle folkeskole i Rejsby, som var blevet lukket ned fem år forinden, og opbyggede med hjælp fra mange frivillige Rejsby Europæiske Efterskole. Efter de trådte tilbage ved udgangen af skoleåret 1999-2000, blev ægteparret Lars R. Brudvig og Anne R. Brudvig ansat som forstanderpar på skolen. I skoleåret 2004/2005 tiltrådte Brian Bastiansen stillingen som forstander, og i 2019 overtog tidligere viceforstander Karsten Friis posten som forstander fra ham.
Efterskolen har løbende istandsat og renoveret, så skolen i dag fremstår lys, moderne og fuldt istandsat. En af de større udvidelser af efterskolens bygninger, der gjorde plads til flere elever, begyndte i 2008. I 2016 begyndte en ny udvidelse som gjorde plads til yderligere 15 elever, så elevtallet nu er oppe på cirka 150.