Real Betis Balompié
From Wikipedia, the free encyclopedia
Real Betis Balompié er en spansk fodboldklub fra Sevilla, der blev stiftet i 1907. Holdet spiller i øjeblikket (2023-24) i landets bedste række, La Liga. Klubben vandt La Liga i 1935, samt Copa del Rey i 1977, 2005 og senest i 2022.
Betis Balompié | ||||
---|---|---|---|---|
Klubdetaljer | ||||
Fulde navn | Real Betis Balompié, S.A.D. | |||
Kaldenavn(e) | Béticos, Verdiblancos, "Heliopolitanos" | |||
Grundlagt | 1907 | |||
Hjemmebane | Benito Villamarín Sevilla, Spanien | |||
Kapacitet | 60,720 tilskuere | |||
Formand | Ángel Haro | |||
Cheftræner | Manuel Pellegrini | |||
Liga 2024-25 | La Liga | |||
Liga 2023-24 | La Liga, 7. | |||
Andet | ||||
Websted | www.realbetisbalompie.es | |||
| ||||
Nuværende sæson | ||||
Hjemmebanen, Estadio Benito Villamarín, har plads til 60.720 siddende tilskuere og er det største af i alt tre stadions i byen. Klubfarverne er grøn og hvid.
Klubben er stærkt rivaliserende med naboerne fra Sevilla FC, og deres indbyrdes derby er et af de mest traditionsrige og passionerede i Spanien. Real Betis repræsenterede traditionelt arbejderklassen i Sevilla, mens Sevilla F.C. havde ry for "de riges" klub, da den ikke lod arbejderklassen spille på kontrakt ved sin grundlæggelse.
I 1907 grundlagde man Sevilla Balompie, og i 1909 endnu en klub, som udbrydere af Sevilla FC, nemlig Betis F.C. Det skete da man ikke ville acceptere en "kontrakt" på en spiller som ikke havde en Universitets baggrund. I 1914 valgte man at slå de to klubber sammen til Betis Balompié, hvilket blev til Real Betis Balompié, som den første kongelige klub i Spanien, da Alfonso XIII senere samme år havde vist sin støtte til Betis Balompié.
Real Betis Balompié vandt de første 3 bymesterskaber i Sevilla (1910-13)
Real Betis har siden udvidelsen af den sidste endetribune i 2018 haft det fjerde højeste tilskuer gennemsnit i Spanien med et gennemsnit på omkring 45.000 tilskuere per hjemmekamp[1]. Dette er mere end rivalerne fra Sevilla FC til trods for, at de sportslige meritter ikke har været på samme niveau siden årtusindeskiftet. Desuden er Betis ifølge samme undersøgelse den klub der vækker næstmest sympati generelt, altså også blandt tilhængerne af andre hold (efter Málaga).[2]
Bl.a. spillere som Denílson de Oliveira Araújo, Finidi George, Robert Jarni, Alfonso Pérez og Joaquín Sánchez har spillet for klubben gennem årene.
Stephan Andersen og Riza Durmisi er eneste danskere hidtil som har repræsenteret klubben (aug-dec 2013) og (2016-2018).
Real Betis' spilledragter er ved sæsonen 2021-22 sponsoreret af danske Hummel. [3]