Ravnkilde-stenen 1

Runestenen Ravnkilde 1 er en runesten fundet i Ravnkilde i 1859. Stenen lå som tærskelsten ved indgangen til Ravnkilde kirke med indskriften opad, så indskriften er meget slidt. Stenen har på bagsiden talrige skålgruber fra bronzealderen, hvilket viser, at den ca. 2000 år tidligere har været anvendt som kultsten. Den står nu på en høj på kirkegården under et stort træ, hvilket har bevirket, at forsiden er groet til med alge- og lavvækster.

• 
  Ravnkilde2 600px
• 
  Ravnkilde3 600px

Runestenen Ravnkilde 1
Runestenen Ravnkilde 1
Fundet	1859
Fundsted	Ravnkilde
Rejst	900–1020
Sekundær anvendelse	Tærskelsten under norddøren til kirken.
Højde	132,5 cm centimeter
Bredde	92 cm centimeter
Dybde	33 cm centimeter
Placering	Ravnkilde kirkegård på en høj.
Stenart	Granit
DK-nr.	NJy 67
DR-nummer	DR 134

Indskrift

Translitteration	ąsur lat:hirþiR : kukis : sun : raist runar þasi at ąs-uþ trunik
Transskription	Assurr landhirþiR, Køgis(?) sun, rēst rūnaR þessi at Ās[b]ōð/Ās[m]ōð drōttning.
Oversættelse	Asser landhyrde, Køges/Kugges(?) søn, ristede disse runer efter dronning Asbod/As[m]od.

Indskriften er ordnet i parallelordning begyndende midt på stenen nedefra. Indskriften er nu så forvitret og tilgroet, at translitterationen, som her følger Danmarks Runeindskrifter, ikke kan følges. hirđiR i ordet landhirđiR har ikke noget med 'hyrde' at gøre, som er en afledning af 'hjord', men med skjaldesprogets hirđiR 'opbevarer, gemmer, bevogter, besidder'. Det har tidligere været antaget, at indskriften viser tegn på svensk indflydelse, men dette er kritiseret af Michael Lerche Nielsen i 2001. Både Asmod/Asbod og Kugge/Køge er meget sjældne navne i runestensindskrifter.

Kilder

• Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
• Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 172-173, sp. 679-680.
• Lerche Nielsen, Michael 2001. Swedish Influence in Danish Runic Inscriptions I: Klaus Düwel, Edith Marold, Christiane Zimmermann (2001): Von Thorsberg nach Schleswig. Sprache und Schriftlichkeit eines Grenzgebietes im Wandel eines Jahrtausends. Ergänzungsbände zum Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 25 s. 127-148. Berlin – New York.
• Peterson, Lena 2007. Nordiskt Runnamnslexikon, s. 32, s. 156. Uppsala.

56°45′18.62″N 9°45′23.32″Ø