dansk biokemiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Ragna Marie Jenny Rask-Nielsen (født 13. oktober 1900 i Skive, død 19. maj 1998 i København) var en dansk biokemiker.
Ragna Rask-Nielsen | |
---|---|
Født | 15. september 1900 Skive, Danmark |
Død | 19. maj 1998 (97 år) København, Kongeriget Danmark |
Far | Emil Carl Jensen |
Familie | Johannes V. Jensen (farbror), Villum Jensen (fætter), Emmerik Jensen (fætter), Thit Jensen (faster) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Biokemiker, docent |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rask-Nielsen var ud af Jensen-familien fra Farsø: Hendes far var grosserer Emil Carl Jensen og hendes mor var Anna Hansen.[1] Faren var bror til Johannes V. Jensen, Thit Jensen og Hans Deuvs. Rask-Nielsens farfar var således dyrlægen Hans Jensen, oldefaren Jens Jensen Væver og fætrene Villum Jensen og Emmerik Jensen. Rask-Nielsen var enebarn i det velhavende grossererhjem og bogligt begavet.[1] Hun blev understøttet af familien i hendes uddannelse, hvor hun tog studentereksamen fra Laura Engelhardts Skole i 1919 og påbegyndte et medicinstudie på Københavns Universitet. Rask-Nielsen afbrød studiet da hun giftede sig med Hans Christian Rask-Nielsen.[1] Hun blev i stedet involveret i mandens forskning og tog sig især af dyreforsøg.[1] Forskningen blev dog kun udgivet i mandens navn.[1] I 1944 blev hun skilt fra manden og hun fortsatte en selvstændigt forskningskarriere.[1] Rask-Nielsen blev uddannet fra Københavns Universitet med magisterkonferens i biokemi. Det var på afhandlingen "On the Development of Tumors in Various Tissues in Mice" som hun forsvarede den 29. juni 1948.[2] Peter Ebbesen skrev senere at arbejdet "demonstrerede til fulde den flid, omhu og tankens stringens, der altid karakteriserede hendes forskning".[1] Hun blev tilknyttet Biokemisk Institut som docent.[3]
I 1963 udgav Rask-Nielsen "Evidence of murine, virus-induced, paraprotein-procucing leukaemia and its relation to other virus-induced leukaemias" i tidsskriftet Nature.[4]
Hun er portrætteret 1909 og 1914 af hendes onkel kunstmaleren Hans Deuvs.[5]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.