Røde Kors
international humanitær organisation oprettet 1864 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse (ofte blot kaldet Røde Kors) er verdens største ikke-statslige hjælpeorganisation.[1] Gennem 150 år har den hjulpet mennesker igennem ensomhed, krige og katastrofer. Organisationen tæller igennem sine 186 nationale selskaber over 100 millioner mennesker og 16 millioner frivillige.[2] Røde Kors anvendes som organisationens navn i traditionelt kristne lande, mens Røde Halvmåne er betegnelsen i muslimske lande.[3]
Organisationen blev stiftet af schweizeren Henri Dunant, der fik ideen som følge af sine oplevelser i 1859 med sårede og døende på slagmarken efter slaget ved Solferino. Den har fortsat i dag sit hovedsæde i Genève i Schweiz,[1] og dens hovedsymbol, et rødt kors på hvid bund, er til ære for Dunant inspireret af det schweiziske flag, som har et hvidt kors på rød bund.[2]
Organisationen fik tildelt Nobels fredspris i 1917, 1944 og 1963.[3]