Rødby
by på Lolland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rødby er en by og tidligere købstad på Lolland med 1.957 indbyggere (2024)[1] beliggende i Lolland Kommune, Region Sjælland. Rødby befinder sig i en landskabsmæssig flad del af Lolland nær det tidligere Rødby Nor, nu inddæmmet. Den var tidligere havneby. Siden man i 1900-tallet besluttede at tørlægge det store område, har en pumpestation ved Kramnitse sørget for at holde noret og Rødby Fjord tørt for vand, ikke mindst for at undgå oversvømmelser i byen. Det har dog også betydet, at den gamle købstad endegyldigt mistede sin direkte forbindelse til havet.
Rødby | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Motto | "Den inddæmmede købstad" | ||||
Region | Region Sjælland | ||||
Kommune | Lolland Kommune | ||||
Sogn | Rødby Sogn | ||||
Grundlagt | 1200-tallet | ||||
Postnr. | 4970 Rødby | ||||
Demografi | |||||
Rødby by | 1.957[1] (2024) | ||||
Kommunen | 39.632[1] (2024) | ||||
- Areal | 891,92 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.lolland.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Rødby er i dag en lille by. Fra tiden som havneby, findes flere gamle pakhuse og købmandsgårde, bl.a. Willers Gård fra 1729, som i dag fungerer som turistbureau. Rødby Kirke stammer fra middelalderen og blev ombygget i 1632, 1728 og i 1800-tallet. Tårnet er 38 meter højt.
Fra byen er der ca. 5 kilometer til havnebyen Rødbyhavn og ca. 12 kilometer til Maribo.