Rådhuspladsen
plads i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rådhuspladsen er navnet på den centralt beliggende plads mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard foran Københavns Rådhus i Indre By, København. Vesterbrogade og Strøget støder desuden op til pladsen.
- For alternative betydninger, se Rådhuspladsen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rådhuspladsen)
I dag er pladsen et af de mest befærdede steder i hovedstaden, ligesom H.C. Andersens Boulevard er en af Københavns betydeligste færdselsårer, hvor 60.000 biler dagligt passerer Rådhuspladsen.[1] Tagene på husene omkring pladsen rummer Københavns – og Danmarks – største opbud af neonlysreklamer. Den første lysreklame på Rådhuspladsen blev monteret i 1931.[2]
Siden 2019 har der ligget en metrostation på pladsen, som er en del af Cityringen.