From Wikipedia, the free encyclopedia
Den amerikanske institution Rådet af Økonomiske Rådgivere (Council of Economic Advisers, forkortet CEA) er en afdeling af den amerikanske præsidents stab og rådgiver præsidenten i økonomiske spørgsmål. Organisationen kommer med forslag til en stor del af Det hvide Hus' økonomiske politik og forbereder bl.a. præsidentens årlige økonomiske redegørelse.
Rådet blev oprettet i 1946 for at give præsidenten adgang til objektiv økonomisk analyse og rådgivning i en lang række hjemlige og internationale økonomiske spørgsmål.
Rådets formand nomineres af præsidenten og godkendes af det amerikanske senat. Formanden har indtil 2017 haft kabinetstatus, hvilket vil sige, at han kan deltage i møder i den amerikanske regering (kabinettet) uden direkte at være medlem af den. I januar 2017 meddelte Det Hvide Hus imidlertid, at dette ikke længere vil være tilfældet under Donald Trump.[1] De øvrige medlemmer udpeges af præsidenten. Organisationen har ca. 20 ansatte økonomer plus tre permanent ansatte økonomiske statistikere. Mange af økonomerne er universitetsansatte, der har taget orlov, eller økonomer, der er ansat i statsadministrationen, men midlertidigt udlånt til rådet.
Rådets formænd gennem tiden tæller mange prominente amerikanske økonomer. Således har de seneste tre afgåede direktører for den amerikanske centralbank Federal Reserve alle tre på et tidligere tidspunkt haft denne stilling: Alan Greenspan (under Gerald Ford), Ben Bernanke (under George W. Bush) og Janet Yellen (under Bill Clinton). Ligeledes har Nobelpristageren i økonomi Joseph Stiglitz været formand for CEA (også under Bill Clinton). Nobelpristageren James Tobin har været medlem af CEA under præsident Kennedy. Andre kendte økonomer som Robert Solow, Lawrence Summers og Nouriel Roubini har som yngre været ansat som menige økonomer i institutionen.
Udover Rådet af Økonomiske Rådgivere har den amerikanske præsident også et andet centralt organ til rådighed i den økonomiske politik, nemlig det Nationale Økonomiske Råd (National Economic Council, forkortet NEC). Arbejdsdelingen mellem dem er sådan, at NEC er centralt for udarbejdelsen, koordineringen og implementeringen af de økonomisk-politiske beslutninger. I forhold hertil har CEA med medlemmer og ansatte, der typisk er universitetsforskere eller har en forskeruddannelse, en lidt mere tilbagetrukket og akademisk rolle. Det analyserer den økonomiske udvikling og udarbejder analyser og memoer om forskellige økonomiske emner til inspiration for administrationen.[2] Det er blevet udtrykt sådan, at CEA er en tænketank og NEC en kommandocentral.[3] På nogle måder kan de to råds rolle dermed sammenlignes med forholdet i Danmark mellem De Økonomiske Råd og embedsmændene i Finansministeriet. CEA omtales også sommetider i de danske medier som USA's "økonomiske vismandsråd".[4]
Formand | Fra | Til | Præsident |
---|---|---|---|
Edwin G. Nourse | 9. august 1946 | 1. november 1949 | Harry Truman |
Leon Keyserling Fungerende: 1949–1950 |
2. november 1949 | 20. januar 1953 | |
Arthur F. Burns | 19. marts 1953 | 1. december 1956 | Dwight Eisenhower |
Raymond J. Saulnier | 3. december 1956 | 20. januar 1961 | |
Walter Heller | January 29, 1961 | November 15, 1964 | John F. Kennedy |
Lyndon Johnson | |||
Gardner Ackley | 16. november 1964 | 15. februar 1968 | |
Arthur M. Okun | 15. februar 1968 | 20. januar 1969 | |
Paul W. McCracken | 4. februar 1969 | 31. december 1971 | Richard Nixon |
Herbert Stein | January 1, 1972 | August 31, 1974 | |
Gerald Ford | |||
Alan Greenspan | 4. september 1974 | 20. januar 1977 | |
Charles Schultze | 22. januar 1977 | 20. januar 1981 | Jimmy Carter |
Murray Weidenbaum | 27. februar 1981 | 25. august 1982 | Ronald Reagan |
Martin Feldstein | 14. oktober 1982 | 10. juli 1984 | |
Beryl W. Sprinkel | 18. april 1985 | 20. januar 1989 | |
Michael J. Boskin | 2. februar 1989 | 20. januar 1993 | George H. W. Bush |
Laura Tyson | 5. februar 1993 | 21. februar 1995 | Bill Clinton |
Joseph Stiglitz | 28. juni 1995 | 13. februar 1997 | |
Janet Yellen | 18. februar 1997 | 3. august 1999 | |
Martin N. Baily | 12. august 1999 | 20. januar 2001 | |
Glenn Hubbard | 11. maj 2001 | 28. februar 2003 | George W. Bush |
Greg Mankiw | 29. maj 2003 | 18. februar 2005 | |
Harvey S. Rosen | 23. februar 2005 | 10. juni 2005 | |
Ben Bernanke | 21. juni 2005 | 31. januar 2006 | |
Edward Lazear | 27. februar 2006 | 20. januar 2009 | |
Christina Romer | 28. januar 2009 | 3. september 2010 | Barack Obama |
Austan Goolsbee | 10. september 2010 | 5. august 2011 | |
Alan Krueger | 7. november 2011 | 2. august 2013 | |
Jason Furman | 2. august 2013 | 20. januar 2017 | |
Kevin Hassett[5] | 13. september 2017 | 28. juni 2019 | Donald Trump |
Tomas J. Philipson fungerende |
28. juni 2019 | 23. juni 2020 | |
Tyler Goodspeed fungerende |
23. juni 2020 | 7. januar 2021 | |
Cecilia Rouse | 12. marts 2021 | nuværende | Joe Biden |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.