Ptolemæus
From Wikipedia, the free encyclopedia
Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος = Klaudios Ptolemaios; ca. 100 – ca. 170) var en græsk videnskabsmand (astronom, geograf og matematiker). I ca.150 e.Kr. udgav han sit store værk Almagest, hvori det aristoteliske geocentriske verdensbillede (med Jorden som centrum for universet) for første gang blev forsynet med et fuldstændigt sæt geometriske modeller, der gav en tilfredsstillende matematisk beskrivelse af himmellegemernes bevægelser.
- For alternative betydninger, se Ptolemæus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ptolemæus)
Ptolemæus Romerriget | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Κλαύδιος Πτολεμαῖος 100 Ptolemais Hermiou, Det gamle Egypten/Egypten |
Død |
170 Alexandria, Egypten |
Nationalitet | Græsk |
Bopæl | Alexandria |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Astronom, musikolog, astrolog, musikteoretiker, matematiker, epigrammatiker, forfatter, filosof, geograf |
Fagområde | Geografi, optik, musikteoretiker, musikteori, astronomi med flere |
Arbejdsgiver | Biblioteket i Alexandria |
Kendte værker | Geografi, List of Roman emperors[1], Almagest, Tetrabiblos[2], equant[3] med flere |
Påvirket af | Aristoteles |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Den gode overensstemmelse mellem modellerne og de faktiske observationer bevirkede, at det geocentriske system dominerede astronomien til det 16. århundrede, hvor det blev afløst af Kopernikus' heliocentriske verdensbillede (med Solen som centrum for Solsystemet og Universet).
Ptolemæus foretog nye beregninger af afstanden mellem Jorden, Solen og Månen. I Almagest findes også et stjernekatalog. Mange af de kendte stjernebilleder som Orion og Løven er navngivet af Ptolemæus.
Senere forsøgte Ptolemæus i et mindre værk at give en fysisk forklaring på de rent matematiske modeller fra Almagesten. Det førte til et sindrigt system af tætpakkede roterende æteriske sfærer, der ganske vist var tro mod det aristoteliske verdensbillede, men ellers ikke gav nogen ny indsigt.
Han skrev også et omfattende værk om geografi – Geografike hyfegesis med nye og mere præcise kortprojektioner. Nøjagtigheden i Ptolemæus' kort led dog under, at han opererede med en forkert værdi for Jordens diameter.
Derudover skrev han Tetrabiblos, et stort værk om astrologi, optik og musik. Hans værk Harmonika er en af de vigtigste kilder til antikkens musikteori.
Han er også kendt for Ptolemæus sætning i geometrien, som siger at i en konveks firkant, indskrevet i en cirkel, er diagonalernes produkt lig med summen af de modstående siders produkter[4].