Oskar af Preussen
Tysk prins og officer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Prins Oskar af Preussen (Oskar Karl Gustav Adolf) (27. juli 1888 – 27. januar 1958) var en tysk prins af Preussen, der var en yngre søn af Tysklands sidste kejser, Wilhelm II og dennes hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Oskar af Preussen | |
---|---|
Prins af Preussen | |
Ægtefælle | Ina Marie von Bassewitz (g. 1914–58) |
Børn |
|
Fulde navn | Oskar Karl Gustav Adolf |
Hus | Huset Hohenzollern |
Far | Wilhelm II af Tyskland |
Mor | Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg |
Født | 27. juli 1888 Marmorpalais, Potsdam, Kongeriget Preussen, Tyske Kejserrige |
Død | 27. januar 1958 (69 år) München, Bayern, Vesttyskland |
Hvilested | Burg Hohenzollern, Hechingen, Baden-Württemberg, Tyskland |
Ridder af Elefantordenen 1913 |
Prins Oskar blev uddannet som officer og deltog i Første Verdenskrig. Efter afskaffelsen af monarkierne i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 var han under Weimarrepublikken aktiv i monarkistiske kredse og i den paramilitære organisation Stahlhelm. Fra 1932 var han medlem af bestyrelsen for det nationalkonservative parti Deutschnationale Volkspartei. I 1927 blev Prins Oskar desuden stormester i Johanniterordenen, en position han beholdt resten af livet. I starten af Anden Verdenskrig blev han generalmajor i Værnemagten, men gjorde aldrig aktiv tjeneste, da den nazistiske ledelse ikke anså ham for at være pålidelig nok, da han aldrig havde sympatiseret med de nationalsocialistiske idealer.[1]