Post- og Telegrafvæsenet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Post- og Telegrafvæsenet, også kaldet P&T, var et dansk statsligt direktorat, hvis historie går tilbage til 1624. I 1927 slog man to statslige organisationer – Postvæsenet og Telegrafvæsenet, sammen til ét væsen, P&T, der udviklede sig uden de store organisatoriske ændringer frem til 1980'erne. I 1986 blev P&T delt op i et generaldirektorat og seks statsejede virksomheder. Tele Danmark A/S blev etableret i 1990, og GiroBank A/S i 1991, begge som statsejede aktieselskaber. I 1995 blev postvæsenet til Post Danmark, en selvstændig, statsejet virksomhed under Trafikministeriet.