![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/90/Christina_of_Denmark%252C_Duchess_of_Milan.jpg/640px-Christina_of_Denmark%252C_Duchess_of_Milan.jpg&w=640&q=50)
Portræt af Christine af Danmark
maleri af Hans Holbein den yngre / From Wikipedia, the free encyclopedia
Portræt af Christine af Danmark er et oliemaleri på et egetræspanel af Hans Holbein den yngre malet i 1538. Portrættet blev bestilt samme år af Thomas Cromwell, rådgiver til Henrik 8. af England, som et forlovelsesportræt efter den engelske dronning Jane Seymours død. Portrættet viser den 16-årige Christine af Danmark, enkehertuginde af Milano. Hendes stærke fremtoning og karakterstyrke er tydelig i portrættet. Selvom Henrik 8. blev interesseret i et forlovelsesprospekt med Christine, endte forlovelsen ikke med at blive realiseret, blandt andet fordi Christine var opmærksom på Henrik 8.'s dårlige behandling af sine hustruer. Christine har angiveligt sagt: "Hvis jeg havde to hoveder, ville jeg med glæde stille mit ene til rådighed for kongen af England".[1] Forskellige politiske og praktiske udfordringer med den protestantiske kirke vanskeliggjorde også matchet.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/90/Christina_of_Denmark%2C_Duchess_of_Milan.jpg/640px-Christina_of_Denmark%2C_Duchess_of_Milan.jpg)
Kunsthistoriker Derek Wilson skrev, at portrættet "er det skønneste maleri af en kvinde [Holbein] nogensinde malede, og med det sagt, er det et af de skønneste kvindelige portrætter nogensinde malet."[1] På trods af at portrættet ikke endte med det ægteskab, som Henrik 8. havde håbet på, kunne han så godt lide portrættet, at han beholdte det til sin død. Det blev erhvervet af National Gallery i London i 1909, hvor det i dag er permanent udstillet.[2]