From Wikipedia, the free encyclopedia
Pingo National Landmark er et beskyttet naturområde på omkring 16 km², der omfatter otte pingoer (jorddækkede iskerner) 5 kilometer vest for Tuktoyaktuk og omkring 30 km øst for Mackenzie Rivers udløb i det Nordlige ishav, i Northwest Territories, Canada. Det ligger i et kystområde som har 1.350 pingoer, hvilket er omtrent en fjerdedel af alle verdens pingoer.
Pingo National Landmark | |
En smeltende pingo med kiler af is i Pingo National Landmark | |
Region | Northwest Territories, Canada |
---|---|
Nærmeste by | Tuktoyaktuk, Inuvik, NT |
Areal | 16 km² |
Grundlagt | 1984 |
Administration | Parks Canada |
Beliggenheden af Pingo National Landmark
|
Ibyuk Pingo som er Canadas højeste og verdens næsthøjeste pingo på 49 meter, ligger inden for det beskyttede område. Den vokser med 2 cm hvert år og anslås at være 1.000 år gammel.
På grund af områdets ringe størrelse er det få dyr som lever hele året i området.
Rensdyr fra Bluenose West og Cape Bathurst ses sommetider spise inden for området. Større rovdyr som grizzlybjørn, isbjørn og ulv kan vandre igennem området på jagt efter mad. Mindre dyr som polarræv, rød ræv og arktisk jordegern (Spermophilus parryi) er mere almindelige her. De relativt tørre og sandede bjergskråninger er ideelle for disse smådyr.
Regionen er et vigtigt habitat for både yngle- og trækfugle, særligt havfugle. I løbet af det sene forår er området rasteplads for gæs som knortegås, snegås og blisgås. Området er også vigtigt for pibesvane og lom. Andefugle, som gråand, amerikansk krikand, kongeedderfugl , edderfugl og havlit er almindelige ligesom et varieret udbud af måger og vadefugle.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.