Perlegade (Sønderborg)
gade i Sønderborg / From Wikipedia, the free encyclopedia
Perlegade er en gade i centrum af Sønderborg. Den er 650 meter, hvoraf de 400 meter er gågade. Gadens forløb starter ved Rådhustorvet og går i nordøstlig retning, hvor den ender ved sammenløbet med Løngang. På strækningen stiger højden med 12 meter.
Perlegade hører til blandt den ældste del af Sønderborg og findes således på bykort tilbage fra middelalderen. Det har igennem århundreder været byens hovedstrøg, hvilket også kan ses af flere markante bygninger på gaden.
I den nordlige ende af gaden ved Føtex, lå der tidligere en lille dam kaldet Svanedammen.