Parænese
From Wikipedia, the free encyclopedia
Parænese teologisk term for formaning. Formaning er afledt af det nedertyske ord vormanen; egentlig bede indtrængende, og har betydningen en belæring. Udover de generelle udsagn anvendes ordet særligt på litterære tekstafsnit med formanende afsnit, særligt i bibelske tekster, hvor den den kristnes etik kommer til udtryk. Parænes bruges som betegnelse for den ikke-specifikke formaning og optræder i mange nytestamentlige tekster, særlig i brevlitteraturen, som Paulus' breve. Hele Jakobsbrev er f.eks formanende. Parænesen findes dog også udenfor det bibelske univers, hos f.eks de sene epikuræere og i stoicismen, og brevene i Det Nye Testamente henter sine afsnit fra samme litterærer tradition som dem.
Disse formaninger er normalt almengyldige og kan virke banale, men har tydeligvis, som det ses af udbredelsen, haft en vigtig funktion, som opmundtring og påmindelse til at leve det rette liv.