pH
logaritmisk mål for surhedsgrad og alkalinitet af en vandig opløsning / From Wikipedia, the free encyclopedia
pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur.
Underklasse til | kemi mål, logaritmisk mål | |
---|---|---|
Aspekt af | madlavning, acid–base theory, vandig opløsning | |
Opdager eller opfinder | S.P.L. Sørensen | |
Dimension | ||
Formel | ||
Symbol til at definere formel | , , |
- For alternative betydninger, se PH (flertydig). (Se også artikler, som begynder med PH)
Denne artikel handler om den kemiske størrelse pH. Der er også en artikel om Poul Henningsen
Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.