From Wikipedia, the free encyclopedia
P.I.S. – Politiets indsatsstyrke er en dansk, satirisk tv-serie fra 2001. Serien blev oprindeligt vist på TV2 Zulu.
P.I.S. | |
---|---|
Information | |
Originaltitel | P.I.S. – Politiets IndsatsStyrke |
Genre | Tv-serie, komedie, action, mockumentary |
Skabt af | Michael Spooner Simon Bonde Peter Gren Larsen |
Medvirkende | Jonas Schmidt Lai Yde Holgaard Rasmus Bjerg Carsten Kressner m.fl. |
Spilletid | 20 min. (sæson 1) 25 min. (sæson 2) 41 min. (specialafsnit) |
Sprog | Dansk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal afsnit | 14 (2 sæsoner + 1 specialafsnit) |
Produktion | |
Produktionsland | Danmark |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | TV 2 Zulu |
Først sendt | 15. oktober 2000–11. december 2006 |
Links | |
P.I.S. på IMDb (engelsk) |
P.I.S. foregiver at være en tv-dokumentar om Politiets IndsatsStyrke – en karikatur på virkelighedens noget hemmeligholdte Politiets Aktionsstyrke (AKS). Filmholdet følger indsatsstyrken, især betjent John Schmidt (Jonas Schmidt), på aktion og privat. Til at begynde med skildres indsatsstyrken meget overbevisende som en rigtig politienhed, men efterhånden som afsnittene skrider frem, bliver styrkens opgaver, holdninger og handlinger mere og mere absurde, indtil det står klart, at der er tale om satire. Da de første afsnit af serien gled over skærmen, var mange seere i den tro at der var tale om ægte dokumentar – hvilket selvfølgelig var med til at øge underholdningsværdien betydeligt for de der havde gennemskuet konceptet.
P.I.S. fandtes tidligere som et lille shooter-spil, på TV2 Zulus hjemmeside.
TV 2 Zulu sendte den 11. december 2006 et sidste dobbeltafsnit af P.I.S., under navnet P.I.S.: Det endelige opgør.
To scener, hvoraf det fremgår, at der er tale om en fiktiv serie, er uddelingen af den fiktive hæder Politiets Tapperhedsmedalje der i serien fremgår som en medalje, der uddeles en gang årligt til betjente, der har udført exceptionelt heltemod. Sådan en medalje uddeler politiet ikke.
Hvis en betjent har udvist heltemod under udførelse af sin tjeneste, modtager han/hun oftest et legat fra Carnegies belønningsfond for heltemod, en dusør, legater fra andre fonde eller en officiel tapperhedsmedalje, som f.eks. Medaljen for ædel dåd, Medaljen for druknedes redning eller Den Kongelige Belønningsmedalje.
Hvis man kigger på den tapperhedsmedalje, der sidder på NCs venstre bryst, på hans uniform, når han modtager medaljen ved et arrangement på Politigården, vil man se, at medaljen, han bærer, er en udgave af franske krigskors, Croix de Guerre, fra 1. verdenskrig.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.