Originaltro rekonstruktion
From Wikipedia, the free encyclopedia
Originaltro rekonstruktion betegner den arkitektoniske praksis efter et kortere eller længere åremål at bygge så nøjagtige kopier som muligt af bygninger, der er fuldstændigt eller næsten fuldstændigt ødelagt gennem krig, naturkatastrofer, sammenstyrtninger eller – eventuelt politisk motiverede – nedrivninger. Originaltro rekonstruktion har været udbredt i mange europæiske lande siden begyndelsen af 1900-tallet og foretages sædvanligvis, hvis den pågældende bygning har været central og identitetsskabende for stedet. Fremgangsmåden kræver et stort kendskab til den ødelagte bygning.