Polarisering (tværbølge)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.[1][2][3][4][5]
- For alternative betydninger, se Polarisering. (Se også artikler, som begynder med Polarisering)
Elektromagnetisk stråling, herunder lys, er transversale bølger, der består af fortløbende magnetiske og elektriske felter orienteret vinkelret på hinanden. Hvis det elektriske felt i elektromagnetisk strålebundt konsekvent svinger i en bestemt retning, siges strålingen at være polariseret lineært i denne retning. Specielle lyskilder som lasere og visse udladningsrør skaber lys med denne egenskab, mens felterne i f.eks. sollys og lys fra glødelamper er tilfældigt orienteret -- stråling af denne beskaffenhed siges at være upolariseret.
En særlig form for polarisation er cirkulær polarisation, hvor sammenstillingen af elektriske og magnetiske felter drejer rundt om strålingens udbredelsesretning. Cirkulær polarisation er enten højre- eller venstrecirkulær, afhængigt af om felterne drejer "medurs" hhv. "modurs" set i udbredelsesretningen. Imellem rent lineær og rent cirkulær polarisation findes et interval af "blandinger" mellem de to former; dette kaldes for elliptisk polarisation