![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8f/Epulu_Okapi_Reserve.jpg/640px-Epulu_Okapi_Reserve.jpg&w=640&q=50)
Okapi Wildlife Reserve
From Wikipedia, the free encyclopedia
Okapi Wildlife Reserve eller Okapi vildtreservat er et verdensarvsområde i Ituriskogen i den nordøstlige del af Demokratiske Republik Congo. Reservatet omfatter 14.000 km², hvilket er omkring 20% af skovens areal. Reservatet er hjemsted for 1/3 af verdens bestand af okapier.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Okapi.bristol.600pix.jpg/320px-Okapi.bristol.600pix.jpg)
UNESCO Verdensarvsområde Okapi Wildlife Reserve | |
---|---|
![]() Epulufloden løber gennem reservatet | |
Land | ![]() |
Type | natur |
Sted | Isiro |
Kriterium | x |
Reference | 718 |
Region | UNESCOs Verdensarvsliste (Afrika) |
Indskrevet | 1996 |
Reservatet ligger i dalen til Congofloden, og ligger mellem 500 og 1.000 moh. Det meste af vegetationen i reservatet er uberørt tropisk regnskov. Ud over at være hjemsted for mellem 3.900–6.350 af verdens i alt 10.000–20.000 okapier, har parken også bestande af andre truede arter: afrikansk skovelefant, 13 forskellige arter af menneskeaber, foruden vandgenet (Osbornictis piscivora – en underart i desmerdyr-familien) og vanddværghjort (Hyemoschus aquaticus) som begge er endemiske for dette område. Endemiske fuglearter er de to væverfuglearter Ploceus flavipes og Ploceus aureonucha.
De seminomadiske jæger- og samlerkulturer Ebe og Mbuti lever i Ituriskoven. Siden 1990 har forskellige bantugrupper, der driver landbrug, bosat sig i området, og udgør med deres svedjebrug en fare for naturværdierne. Afskovning som følge af dette har sammen med minedrift, jagt og generel politisk ustabilitet ført til at parken i 1997 blev opført på listen over truede verdensarvssteder.