Nøgle (kryptologi)
oplysninger til brug for kryptering / From Wikipedia, the free encyclopedia
En nøgle er i kryptologien den information, der kontrollerer en kryptografisk algoritme.
For alternative betydninger, se Nøgle (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nøgle)
I forbindelse med kryptering er der tale om den information der sætter en person i stand til at kryptere og dekryptere en tekst. Nøglen til disse to operationer kan være forskellig, se asymmetrisk kryptering. Nøglen kan tage mange former, fra et tal i Cæsaralgoritmen (hvor mange pladser der flyttes), over en kodebog til en række bits i moderne kryptering.
Nøgler bruges også i andre kryptografiske algoritmer, som digitale signaturer og message authentication codes (MACs).
Nøgle bruges i visse sammenhænge i betydningen adgangskode eller password. Her er der ikke tale om en kode i kryptologisk forstand, idet password'et typisk processeres af en hashfunktion og sammenlignes med et lagret resultat. I mere sofistikerede password-systemer er password'et dog mere en nøgle i kryptologisk forstand, f.eks. i forbindelse med challenge-response protokoller.