![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/Nyk%25C3%25B8bing_Falster_Teater_%25282013%2529.jpg/640px-Nyk%25C3%25B8bing_Falster_Teater_%25282013%2529.jpg&w=640&q=50)
Nykøbing F. Revyen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Nykøbing F. Revyen eller Revykøbing er en dansk revy, der bliver opført 10-11 uger i sommerferien i Nykøbing Falster på Nykøbing Falster Teater.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/Nyk%C3%B8bing_Falster_Teater_%282013%29.jpg/640px-Nyk%C3%B8bing_Falster_Teater_%282013%29.jpg)
Den første revy blev spillet i 1912, og i forbindelse med denne blev instruktøren fotograferet ved bygrænsen, hvor byskiltets "N" var dækket af en seddel, hvorpå der stod "Rev". Nu stod der Revykøbing i stedet for Nykøbing. Billedet blev anvendt i flere år i revyens program.
Revyen har bl.a. vundet "Årets Revy", Revyernes Revy og Charlies Revygalla. I sæsonen 2014 blev der for andet år i træk slået rekord med 33.200 solgte billetter mod 33.000 i 2013. Antallet gjorde revyen til landets tredje største efter Cirkusrevyen og Tivolirevyen.[1]
Dokumentarfilmen Revykøbing kalder fra 1973 er Sejr Volmer-Sørensens opsætning af Revykøbing i 1973.
I 2009 blev revyen nomineret til den nystiftede innovationspris, som blev uddelt af Østdansk turisme.[2] I 2013 vandt revyen prisen som Årets Revy ved Charlies Revygalla.[3] Ved Revyernes Revy har Nykøbing F. Revyen vundet Årets Revy i 2005, 2009, 2013, 2014 og 2019.[4]
Flemming Krøll var direktør for revyen fra 1985 til 1993. Herefter var Hilda Heick direktør i perioden 1993 til 1998. Krøll vendte tilbage i 1999.