Nyköpingshus
var en middelalderborg fra Birger jarl æra, er nu delvist i ruiner, og borgen er for det meste kendt for den forfærdelige Nyköpings gæstebud, der fandt sted her i 1317. / From Wikipedia, the free encyclopedia
Nyköpingshus (Nyköpings slott) var en middelalderborg ved Nyköpingsån i byen Nyköping i Södermanland i Sverige. Den ligger nu delvis i ruiner.
Borgen var et kastel fra slutningen af 1100-tallet, som blev udvidet i flere omgange. Det var formentlig Birger Jarl som begyndte opførelsen. På Albrecht af Mecklenburgs tid havde den tyske ridder Raven van Barnekow borgen i forlening og foretog vigtige byggearbejder. En senere ejer var Bo Jonsson Grip.
I middelalderen blev der foretaget yderligere om-og tilbyginger. Gustav Vasa forstærkede borgen, og der er bevaret et rundt kanontårn fra hans tid.
I slutningen af 1500-tallet byggede hertug Karl (senere Karl 9. af Sverige) borgen om til et renæssanceslot. Slottet brændte ned sammen med byen i 1665 og blev ikke genopført. Dele af bygningsmaterialerne blev i stedet benyttet til ombygning af Stockholms Slot.
I 1900-tallet restaureredes dele af slottet, og det rummer blandt andet Sörmlands museums permanente udstillinger.