Nørre Vorupør
kystby og fiskerleje vest for Thisted From Wikipedia, the free encyclopedia
kystby og fiskerleje vest for Thisted From Wikipedia, the free encyclopedia
Nørre Vorupør (eller Vorupør) er en kystby og et fiskerleje i det vestlige Thy med 605 indbyggere (2024)[1], beliggende i Vorupør Sogn. Byen hører til Thisted Kommune og er beliggende i Region Nordjylland. Nørre Vorupør ligger ved Vesterhavet, 22 kilometer vest for oplandsbyen Thisted.
Nørre Vorupør Vorupør | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Thisted Kommune |
Sogn | Vorupør Sogn |
Postnr. | 7700 Thisted |
Demografi | |
Nr. Vorupør by | 605[1] (2024) |
Kommunen | 42.989[1] (2024) |
- Areal | 1101,65 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.vorupor.dk |
Oversigtskort | |
Stedet er kendt for kystfiskeri og turisme. Der er, ligesom i Thorup Strand, stadig fiskeri med kystbåde fra åben strand, som trækkes op på landingspladsen med spil. Tre af disse både anvendes i dag til havfiskeri af lystfiskere. Desuden findes en del pramme (joller) til både erhvervs- og fritidsfiskeri, ligesom flere andre steder i Nordvestjylland. Ved enden af molen på stranden ligger en redningsstation. Vorupør ligger midt i Nationalpark Thy (Danmarks første) som i foråret 2021 kan indvi et nyt besøgscenter, der er bygget ind i en af klitterne ud mod Vorupør Landingsplads.
I Nørre Vorupør ligger Fiskeri- og Redningsmuset, Nordsø Akvariet samt Vorupør Museum.
De nærmeste nabobyer er Stenbjerg 4 km mod syd, Hundborg 8 kilometer mod øst, og Klitmøller 15 km mod nord. Mindre bebyggelser i nærheden er Sønder Vorupør mod syd, Førby og Faddersbøl mod øst, samt Vangså mod nord.
Vorupør omtales i 1735 som Worup-Øer. 1. led er landsbyen Vorup, også kendt som Førby, ved Førby/Vorup Sø øst for Vorupør. Vorups navn består af det gammeldanske wore (svarende til østdansk ore), som betyder udmark, samt efterleddet torp, der betyder udflytterbebyggelse. Vorupgård er en udflyttergård fra den større Faddersbølgård og ejede oprindelig jorden helt ud til havet. 2. led, 'ør', betyder gruset strandbred. [2]
Den geologiske formning af den jyske vestkyst fra Skagen til området nord for Esbjerg tilhører det yngste område af Danmarks geologi og er stadig under forandring. Efter at isens fremrykning og afsmeltning formede det bakkede morænelandskab i Østjylland og Limfjordsområdet, tørlagde landets hævning den tidligere havbund mod vest. Senere, da sandflugten satte ind fra 1500-1600-tallet, har vind og sand dannet de storslåede klitområder yderst mod Vesterhavet, som også ses i Vorupør.
Da Istiden afsluttedes bestod området hvor bl.a. Vorupør ligger af en række større og mindre øer og halvøer omringet af arktisk ishav. Da isen trak sig tilbage hævede landjorden sig, og Nørrejyske Ø blev til én sammenhængende ø. Cirka 6000 år før vores tidsregning begyndte der at vokse løvtræ i området som en konsekvens af det mildere klima. Det varmere klima betød imidlertid at isen i det nordlige Skandinavien smeltede, hvorefter området igen blev oversvømmet. I Stenalderen, nærmere bestemt cirka 5000 år før vores tidsregning lå området, der blev til Vorupør, derfor under hav. Da havet steg, blev vesterhavskysten nedbrudt. Sandaflejringer i bugter og havvige og på selve havbunden foran kysterne blev meget store, og fordi landet stadig hævede sig, imens havet ikke steg længere, blev bugter og vige efterhånden fyldt med sand. Heri ligger kilden til de unikke klitlandskaber på den jyske vestkyst.
Voldsomme sandflugter hærgede i middelalderen, og store vandreklitter drev ind over land. Sandflugterne ødelagde frugtbare agre, og tvang beboerne til at søge andre steder hen og skaffe føden på anden vis. Det er på dette grundlag at kystbyerne Vorupør, Stenbjerg og Vangså er opstået. Sandflugterne var især mulige fordi mennesker havde udnyttet naturen ved at bruge beplantningen i området til materialer – en beplantning havde virket som et værn mod sandflugter. Sandflugterne var et problem, der blev taget taget alvorligt af højeste instans. Således indførte Christian 3. den 13. december 1558, at de der beskadigede klitbevoksninger skulle straffes på samme måde som tyve. Loven virkede ikke efter hensigten, og i midten af 1600-tallet blev der nedsat et særligt udvalg til at besigtige skaderne – Sandflugtskommissionen.
Området, der senere blev til byerne Nørre Vorupør og Sønder Vorupør, nævnes første gang i en sag fra 14. maj 1689, da Christen Christensen fra Vorupør vidner i en stævning mod Jens Fusmand. I samme sag vidner den 11. juni 1689 Mette Knudsdatter, som fortæller at ”hendes mand havde stedt og fæstet på Ørum Sogn – det værested de boede i. Nogle år var han kongens klitfoged og boede i Vorupør i Morbjerg, og da var ingen mere at bygge i Klitten”.[3]
Vorupør kendtes på dette tidspunkt også under navnet 'Klitten'. Dette ses bl.a. i en sag fra 12. februar 1689, hvor 41 mand fra Nørhå, Hundborg, Snedsted og Klitten indkaldes til at vidne i en sag omkring hvor langt Faddersbøl Grund strækker sig mod vest. Dette var en fortsættelse af en over 50 år gammel sag. Et 24 mands vidne af Hundborg Ting meddelte den 25. juli 1636 ”at ingen har nogen gård, gods eller ejendom, som støder på Vesterhav norden Nørhå Klit og sønden Snejstrup Klit. Men det er alt sammen Ivar Kaases ejendom til hans hovedgård Faddersbøl”. En del af vidnerne fra Hundborg kendte ikke 'Klitten' under andet navn end Faddersbøl Klit.
Ifølge matrikel anno 1664 og 1668 har der på daværende tidspunkt været registreret syv ikke nærmere omtalte huse i Klitten. Sandsynligvis har der været tale om småhytter.[4] Den 28. april 1680 kom Sandflugtskommissionen til Hundborg Sogn og beskrev forholdene mod vest på følgende nedslående måde: ”Nogle gårde, kaldet Vorup og Førgaard, deres mark er af gammel sandflugt sandig, hvilket, når den bruges, og det blæser, flyver sandet over markerne. Engene er af søvand og sand fordærvede”.[5]
I 1793 startede man de første forsøg med beplantning som et sandflugtshæmmende middel, og i 1820 anlagdes Tvorup Klitplantage.
Nørre Vorupør begyndte som en udflytterby fra Stenbjerg og Sønder Vorupør, som indtil molebyggeriet i 1900-tallet udgjorde det kulturelle centrum for Vorupør, da det var her såvel skole som missionshus befandt sig. I år 1800 var der tilsammen 377 indbyggere i Nørre Vorupør og Sønder Vorupør.[6]
Op igennem 1800-tallet var Vorupør den dårligst stillede del af kommunen, der også talte Jannerup og Hundborg. Man talte således om: "Rige Jannerup, stolte Hundborg og fattige Vorupør". Folkefortællingernes sparsomme oplysninger om Vorupør-fiskerne giver et indtryk af, hvor fattige de var: ”mand med lidt jord og fisker”, ”jordløst hus”, ”en liden hytte” og ”lever af sine hænders gierning” giver et indtryk af fattigdommen. [7]
Der var ringe mulighed for at dyrke landbrug, hvilket efterlod fiskeriet som eneste reelle erhvervsmulighed. På daværende tidspunkt fiskede man med pramme – åbne tremandsbåde, hvilket var risikabelt og farligt, samt uden de store indtjeningsmuligheder. Man solgte fangsten fra stranden eller ved med en kurv på nakken at opsøge mulige købere på gårdene inde i landet, hvor man falbød fangsten. Ofte førte synet af de fattige fiskere til hån og spot fra de mere velstillede bønder. I 1851 fik Vorupør sin første redningsstation i krydset Vesterhavsgade-Nordsøvej.
Fiskerlejet Nørre- og Sønder-Vorupør havde i 1801 120 indbyggere, i 1840 196 indbyggere, i 1860 270 indbyggere, i 1870 323 indbyggere, i 1880 377 indbyggere.[8]
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte en mere organiseret fiskehandel fra Nørre Vorupør. Fra 1878 begyndte Munk-Madsen at levere Vorupør-fisk til forhandling i Struer, og med indvielsen af Thybanen i 1882 åbnedes muligheden for at levere fisk til Tyskland.
Så sent som i 1882 beskrives fiskerne i Vorupør således i Folkefortællingerne: ”er ugift og aldeles uformuende”, ”ejer intet” og ”har ingen bopæl og er uformuende”.[9] Ifølge Jens Munk-Poulsen bestod Vorupør i 1885 af: ”en række noget gammeldags udseende huse, hvoraf de fleste var stråtækkede. Det var en hel sjældenhed at finde et hus med gardiner for vinduet. Vinduerne var små og sparsomme, og den indvendige varme fik man ved hjælp af nogle gamle bilæggerovne”.[10]
I 1870'erne kom den indremissionske vækkelse til Vorupør. Kombinationen af det farlige liv på havet og brændevinen havde åbnet op for en ny livsform, og i 1878 opførtes der en lille kirke ved Kapelvej udenfor Nørre Vorupør, som blev til Vorupør Gl. Kirkegård. Hidtil havde den nærmeste kirke ligget i Hundborg. 26. marts 1885 omkom otte Vorupørfiskere og fire Stenbjergfiskere på havet. Kystbådene var ude da vinden slog om. Redningsmandskabet tog ud, og fik mandskabet fra to kystbåde om bord, i alt ti fiskere. Dette var muligvis for stor en last for redningsbåden, der kæntrede. Alle tolv fra redningsmandskabet, som bar veste, nåede i land, imens kun to af de ti fiskere reddede sig i land.
Den 20. august 1887 stiftedes Fiskercompagniet som et indremissionsk foretagende. Samme år opførtes Vorupørs første missionshus, Betsaida, i Sønder Vorupør – vækkelsen havde for alvor fået fat. På fireårsdagen for drukneulykken, den 26. marts 1889 var en af Fiskercompagniets både på havet. Vejret udartede som fire år tidligere, og kutteren kæntrede ud for Hanstholm. Hanstholms redningsbåd reddede seks af fiskerne i land, imens den syvende, Niels Kr. Trab druknede. Hans lig drev efter sigende i land ved Hjartemål med øjnene opadvendte og foldede hænder på brystet. Inden da skulle den hellige Trab have givet sin redningsvest til en af mandskabets vantro, med ordene "Jeg kan tåle at dø". Samme år, 1889, opførtes Vorupør Fyr, der var et ledefyr med signalstation, som med balloner angav landingsforholdene. Året efter byggedes ishuset.
I 1892 etableredes Vorupør Fiskeriforening, og man indledte forsøg med nye og større bådtyper. Den 21. november 1893 omkom i alt 49 kystfiskere på den jyske vestkyst, heraf to ved Vorupør. Katastrofen medførte fremgang for Indre Mission, samt en større polarisering imellem de hellige og de vantro. Prøvedæksbåden 'Eben Ezer' blev bygget som den første i Danmark, og var en succes. I 1894-1895 byggede bådbygger Christen Thomsen fra Sønder Vorupør en prøvedæksbåd, 'Vestjylland', som en direkte konsekvens af de mange drukneulykker. Christen Thomsen, der havde 17 børn (!) ansøgte Indenrigsministeriet om 1000 kr. til byggeriet. I 1894 indledtes også byggeriet af 'Prøven af Vorupør', der var en syvmandsbåd med helleflynderfiskeri for øje. I 1898 var der 13 både i Vorupør. Prøvedæksbåden 'Vestjylland', som var den første af sin slags med motor, blev i 1902 overdraget til Fiskercompagniet. Prøvedæksbåden havde været så stor en succes at Indenrigsministeriet i 1898 modtog 13 ansøgninger om prøvedæksbåde.[11]
Til gengæld fik turismen en voldsom udvikling. Omfattende aktivitet i udstykning og opførelse af sommerhuse ændrede til dels byens indtjeningsgrundlag og profil.
Stumpesagen har givet inspiration til afsnit 19 af TV-serien Rejseholdet.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.