Mælkekirtel
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mælkekirtlerne (også brystkirtlerne, lobuler) er kirtler der i hunpattedyr producerer mælken, der giver næring til dets unger i deres første tid efter fødslen. Tilstedeværelsen af mælkekirtler er det definerende træk for pattedyr.
I langt størstedelen af pattedyrene, inklusive mennesket, bliver mælken samlet i mælkegange, hvorfra den ledes ud til brystvorten, som dyrets unger sutter på. En lille undergruppe af pattedyr, kaldet kloakdyr, afgiver mælken direkte til huden, hvor den slikkes op af ungerne.