Jernbanerne på Mors
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jernbanerne på Mors er en række planlagte jernbanestrækninger på Mors, som aldrig blev realiseret.
15. maj 1884 blev Sallingbanen (Skive-Glyngøre) indviet, og 1. oktober 1889 kom der jernbanefærgerute fra Glyngøre til Nykøbing Mors, hvor der ved færgelejet blev opført en ekspeditionsbygning til persontrafikken. Resten af Nykøbing Mors Station ekspederede de godsvogne, der blev sejlet over med færgen. Selvom der var en betydelig godstrafik, var stationen klart overdimensioneret til dette formål. Dengang forventede man nemlig, at jernbanen skulle føres videre hen over Mors.