![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/France_location_map.svg/langda-640px-France_location_map.svg.png&w=640&q=50)
Metz
From Wikipedia, the free encyclopedia
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og hovedstad i departementet Moselle og i regionen Grand Est. Metz er også det økonomiske hjerte i Lorraine-regionen. Byen ligger ved sammenløbet af floderne Mosel og Seille tæt ved grænsen mellem Frankrig, Tyskland og Luxembourg og centralt i SaarLorLux-regionen.
Metz – fransk kommune (commune) – | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() Rådhuset i Metz | |||||
Land | ![]() | ||||
Region | ![]() | ||||
Departement | Moselle ![]() | ||||
Arrondissement | Metz-Ville | ||||
Kanton | Hovedby for 4 cantoner | ||||
Interkommunal enhed | Communauté d'agglomération de Metz-Métropole | ||||
Borgmester | Dominique Gros (fra 2008) | ||||
Geografi | |||||
Koordinater | 49°07′13″N 6°10′40″Ø | ||||
Højde (gns) | 182 m | ||||
Areal | 41,94 km² | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 119.962 | ||||
Befolkningstæthed | 2.860 indb./km² | ||||
Postnummer | 57000, 57050, 57070 | ||||
INSEE-kode | 57463 | ||||
Hjemmeside | www.metz.fr | ||||
![]() Kort over kommunen |
Metz' historie strækker sig over 3.000 år og har blandt andet været et keltisk oppidum, en vigtig gallo-romersk by, hovedstad i merovingernes kongerige Austrasien og fødestedet for det Karolingske dynasti. Byen har svælget i romansk kultur, men er også blevet påvirket af germansk kultur på grund af sin placering.
Byen huser en række bemærkelsesværdige bygninger, heriblandt den gotiske Metz-katedral og Metz Operahus, som er Frankrigs ældste aktive. Byen har fået tilnavnet 'Den Grønne By' (fransk: La Ville Verte), da den har mange store grønne områder og offentlige parker. Den historiske bykerne er et af Frankrigs største gågade-områder.
Historisk var byen befæstet og har historisk været tæt forbundet med mineindustrien. Lorraine-universitetet ligger i byen, og et center for forskning og udvikling i materiale-sektoren med speciale i metallurgi og metallografi.