Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1978-79 (mænd)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1978–79 for mænd var den 19. udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for mænd. Turneringen havde deltagelse af 26 klubhold, som sæsonen forinden var blevet nationale mestre, og den blev afviklet som en cupturnering, hvor alle opgørene for første gang i turneringens historie blev afgjort over to kampe (ude og hjemme). Indtil da var finalen blevet afgjort i én kamp.
Turneringen blev vundet af TV Großwallstadt fra Vesttyskland, som i finalen i besejrede SC Empor Rostock fra Østtyskland med 30-28 over to kampe. Det var første gang at den vesttyske klub vandt Mesterholdenes Europa Cup.
Danmarks repræsentant i turneringen var Fredericia KFUM, som blev slået ud i ottendedelsfinalen af BC Calpisa Alicante fra Spanien, som vandt med 35-32 over to kampe.