From Wikipedia, the free encyclopedia
Et prædikat betegner en sproglig formel, der traditionelt anvendes ved tiltale og omtale af personer af en vis rang, ofte mennesker af adelig eller fyrstelig byrd, eller indehavere af bestemte embeder, som f.eks. præsidenter, ministre, universitetsrektorer og højtstående religiøse embeder.
En given rang svarer som regel til et bestemt prædikat, og man siger, at personen i kraft af sin rang er tillagt dette prædikat. Eksempelvis vil personer, der ifølge rangfølgen er i første rangklasse, nr. 1, f.eks. ministre, således være tillagt prædikat af excellence og følgelig traditionelt skulle tiltales Deres Excellence og omtales som Hans/Hendes Excellence.
Der er en vis overensstemmelse mellem titler og prædikater, da fyrste- og visse adelstitler gerne medfører en rang, som er tillagt et vist prædikat. Begreberne titel og prædikat sammenblandes derfor jævnligt uden for faglige sammenhænge, men er trods en vis parallelitet klart forskellige.
En dansk regent vil således have titel af konge eller (regerende) dronning og have prædikat af majestæt. I omtale kan anvendes såvel titlen (kongen ankom til udstillingen) som prædikatet (Hans Majestæt ankom...) eller begge dele (Hans Majestæt Kongen ankom...); i tiltale alene prædikatet (goddag, Deres Majestæt, men traditionelt ikke goddag, konge).
I Danmark anvendes officielt kun prædikaterne Majestæt, Kongelig Højhed, Højhed og Excellence (og uofficielt Nåde, se dette):
Frem til 1924 anvendte de danske ministre prædikatet Excellence, dog med undtagelse af medlemmerne af ministerierne Zahle I og II.
Hertuger havde tidligere på dansk det tyskinspirerede prædikat durchlauchtighed (tysk: Durchlaucht), men danske hertugtitler er nu nærmest ikke-eksisterende (én titel, hvis medlemmer alle dage har boet i Frankrig, eksisterer endnu i det 21. århundrede). I historiske sammenhænge og i andre sammenhænge, f.eks. litterært, forekommer ældre eller mindre brugte prædikater som (Deres) Nåde, Højvelbårenhed, Højbårenhed, Velbårenhed, Højærværdighed m.fl.
Større europæiske stater har ofte traditionelt større hierarkier af rang og titler inden for adels- og fyrstestand såvel som inden for embeder, ligesom der findes omfattende systemer af prædikater. Hvad særligt angår regenters prædikater, kan fremhæves følgende:
Religiøse prædikater som "Hans Hellighed Dalai Lama" bruges traditionelt ikke på dansk, men forekommer undertiden ved efterligning af udenlandsk sprogbrug.
Dansk Sprognævn foreskriver, at prædikatet og det tilhørende possessive pronomen, når det bruges i løbende tekst, skrives med stort (Hans Majestæt ankom...), ligesom titlen efter prædikatet skrives med stort (Hans Majestæt Kongen ankom...), også med et følgende navn (Hans Majestæt Kong Frederik ankom...). Når titlen anvendes alene, skrives den derimod med lille, både med og uden et følgende navn (kongen ankom..., kong Frederik ankom...)
Når prædikater anvendes ved omtale, kan man i skrift træffe følgende forkortelser:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.