MG (bilmærke)
From Wikipedia, the free encyclopedia
MG er et britisk bilmærke grundlagt i 1920'erne af Cecil Kimber.[1] MG-mærket ejes i dag af kinesiske SAIC Motor, der fremstiller biler i Kina under mærket. Da MG var et britisk mærke, var MG mest kendt for sine tosædede åbne sportsvogne, men der blev også fremstillet sedaner og coupéer under mærket. I dag sælges kinesiske elbiler og hybridbiler under MG-mærket.
MG | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Bilindustri |
Grundlagt | 1924 |
Grundlægger | William Morris, 1st Viscount Nuffield |
Opløst | 1972 |
Hovedsæde | Oxford, Storbritannien |
Produkt | Bil |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se MG. (Se også artikler, som begynder med MG)
MG Cars har rødder tilbage til Morris Garages, der var et salgs- og servicecenter i Oxford tilhørende William Richard Morris, grundlæggeren af Morris Motors. Lederen af Morris Garages, Cecil Kimber, foretog en række justeringer af standardbilerne Morris Oxford og tilføjede MG Super Sports på bilernes front. I 1930 blev stiftet et selskab, M.G. Car Company Limited ejet af William Richard Morris personligt indtil 1. juli 1935, hvor han overdrog MG Cars til sit selskab Morris Motors Limited.
Mærket har gennem sin levetid haft mange ejere. William Richard Morris' selskaber (inkl. MG Cars) blev i 1952 fusioneret med Austin og blev til British Motor Corporation Limited (BMC). BMC blev i 1968 fusioneret ind til British Leyland Motor Corporation (BLMC). MG-mærket blev anvendt af BLMC's efterfølgere: British Leyland, Rover Group ejet af BMW, der i 2000 solgte MG Rover Group til et konsortium, der gik konkurs med mærket i 2005. MG-mærket blev med andre af MG Rovers aktiver købt af Nanjing Automobile Group, der blev fusioneret ind i kinesiske SAIC i 2007. SAIC påbegyndte i 2007 produktion af biler i Kina under MG-mærket. Den første kinesiske MG blev introduceret i Europa i 2011 under navnet MG 6.