![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Marius_Abel_Nielsen_Slebsager.jpg/640px-Marius_Abel_Nielsen_Slebsager.jpg&w=640&q=50)
Marius Abel Nielsen Slebsager
dansk politiker (1874-1962) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Marius Abel Nielsen Slebsager (13. november 1874 i Slebsager – 29. november 1962 i København) var en dansk politiker, minister og lærer. Indtil 1906 hed han Nielsen, hvorefter han tog efternavnet efter sin fødeby.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Marius_Abel_Nielsen_Slebsager.jpg/320px-Marius_Abel_Nielsen_Slebsager.jpg)
Han var søn af en gårdmand, Laurids (eller Laust) Nielsen og hustru Marie Christine f. Pedersen, og født i Slebsager i Fåborg Sogn, øst for Varde. Hans far og mor døde tidligt, faderen i 1884 af tuberkulose som han havde pådraget sig under krigen i 1864, og moderen døde kun to måneder derefter.
Slebsager fravalgte landbruget og blev mejerist. I 1896 blev han lærer fra Silkeborg Seminarium. I 1900 blev han bestyrer for Vejen private realskole, hvor bl.a. Jacob Appels børn gik.
I 1908 blev han opstillet i Esbjergkredsen, valgt året efter og indgik i Venstre-reformpartiet. Han var medlem af Folketinget 1909-1932 og kendt som en dygtig og skarp agitator med tilnavnet "Venstres ragekniv".
Han var trafikminister i Ministerierne Neergaard 1920-1924 og her bl.a. ansvarlig for loven om bygningen af Lillebæltsbroen. Derefter var han handelsminister i Ministeriet Madsen-Mygdal 1926-1928.
I 1928 var han den ansvarlige minister, da Landmandsbanken endeligt blev rekapitaliseret efter krakket i 1922. Staten forsynede banken med ny aktiekapital og en reservefond, foruden at tidligere indskud blev afskrevet. I efteråret 1928 kom Privatbanken i vanskeligheder og måtte nedskrive sin aktiekapital betydeligt. Slebsager ønskede, i lyset af at andre banker tidligere var støttet, og at Privatbankens problemer syntes overkommelige, en statsstøtte til Privatbanken, hvilket statsminister Madsen-Mygdal imidlertid modsatte sig af principielle årsager, og som følge af denne konflikt trådte Slebsager tilbage som minister. Han stod herefter noget alene i Venstre, og da han samtidig var uenig i partiets støtte til landbruget, nedlagde han sit mandat i 1932. Ved folketingsvalget i 1939 opstillede han forgæves i Århus Amtskreds.
I 1913-1917 var han medlem af direktionen for Andelsanstalten Tryg. Efter sin fratræden som minister var han atter aktiv i forskellige erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for bestyrelsen for KTAS 1928-1956. Han var bestyrelsesmedlem og i længere tid formand for forsikringselskabet Baltica.
Slebsager blev i 1907 gift med Frida f. Pedersen og fik to sønner og to døtre. Den ældste søn, Laust Jørgen Slebsager, 1908-1957, var landsretssagfører i København. Den anden søn, Erik Slebsager, født 1909, var cand.jur. og bankmand, bl.a. direktør for Fyns Diskontokasse. Døtrene var Kirsten, født 1912, og Astrid, født 1917.
Få dage før folketingsvalget i september 1920 fik han Dannebrogordenens Kommandørkors af 2. grad. Han blev Dannebrogsmand i 1928. I 1940 blev han Kommandør af 1. grad.