Mæslinger
smitsom virussygdom, som forårsager luftvejsinfektioner, rødt udslæt / From Wikipedia, the free encyclopedia
Mæslinger er en almindelig sygdom, der er forårsaget af mæslingevirusset.
Mæslinger Klassifikation | |
---|---|
Information | |
Navn | Mæslinger |
Medicinsk fagområde | infektionsmedicin |
SKS | DB05 |
ICD-10 | B05 |
DiseasesDB | 7890 |
MedlinePlus | 001569 |
ICD-9-CM | 055 |
Patientplus | measles-pro |
MeSH | D008457 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mæslingevirus | |
---|---|
Mæslingevirus 100-200 nm i diameter | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Vira (Virus) |
(urangeret) | Gruppe V (-ssRNA) |
Orden | Mononegavirales |
Familie | Paramyxoviridae |
Slægt | Morbillivirus |
Art | Mæslingevirus |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rapporter om mæslinger går helt tilbage til 700-tallet, men den første videnskabelige beskrivelse af sygdommen og dens forskel fra kopper tilskrives den persiske læge Razi (Rhazes, 860–932), der udgav en bog med titlen Kopper og mæslinger. I 1954 blev virusset, der forårsager sygdommen, isoleret, og godkendte vaccinationer, der forhindrer sygdommen, blev tilgængelige i 1963. Derfor var der i Europa kun 8 dødsfald i 2011 og sygdommen er blevet sjælden i Danmark.[1] I 2013 var der globalt næsten 150.000 dødsfald der skyldtes mæslinger, og i 2014 har der været udbrud af mæslinger i Filippinerne og USA. [2]
Mæslinger spredes via luftvejene (kontakt med væske fra en inficeret persons næse og mund, enten direkte eller gennem aerosol-overførsel), og er yderst smittefarlig – 90% af de mennesker, der ikke er immune, og som opholder sig i samme hus som en smittet person, vil få sygdommen. Passende modtræk bør tages ved alle mistænkelige tilfælde af mæslinger (luftfiltrering, isolering osv.).
Inkubationstiden (tiden fra man er blevet smittet, til man får symptomer), er typisk 10-12 dage. Smittede mennesker forbliver smittefarlige fra fremkomsten af de første symptomer og indtil 3-5 dage efter at udslættet fremkommer.