Landefred
From Wikipedia, the free encyclopedia
I de middelalderlige retssystemer var landefred (Latin: constitutio pacis, pax instituta eller pax jurata) det overenskomstmæssige afkald på en (egentlig lovfæstet) ret til at bruge magt ved gennemtvingelse af egne retskrav. Det vedrørte frem for alt retten til at føre slægtsfejder.